mandag den 27. september 2010

nyt under skyerne

Jeg tænker at det er på plads med atter et kapitel af min gribende blog. Dette kapitel er delt op i tre kapitler: mennesker, studiet og vejret. Nogle af emnerne vil muligvis overlappe.

Mennesker:
Jeg er startet i en klasses med 8 andre ekstremt pasionerede (nørdede) drenge, som er vidt forskellige af baggrund, men har det til fælles at de syntes at det fedeste i verden er at snakke om filtre, vst-instrumenter og synthezeisere, samt lave jokes i forskellige programeringsprog. Vi har i vores klasse to grafiske designer, en tecknofreak, en mattematiker, en Islandsk popstjerne (ja han har spist burgere med Björk) og to meget mondæne tidligere punkere. Og pudsigt nok føler jeg mig fantastisk godt  hjemme i denne brogede flok. Jeg er blevet ham musikeren, der rent faktisk ved noget om musik, og akustiske instrumenter. Det syntes de andre er meget eksotisk.
Den bedste oplevelse jeg har haft ind til nu er stadig en legendarisk performance på en open-stage aften på vores intro tur, hvor Karl ( den Islandske popstjerne) laver feedbacklyde med en mikrofon inde i munden, som jeg sider og lægger efekter på, mens jeg smadre en plastikkop med en fil. Dette er lydsiden til en emininent performance udført af Theo (matematikeren) Der sidder på en stol iført hovedtelefoner, hvorfra ledningen, af Jillis (eks punkeren), bliver ført gradvist længer og længere ned i sin egen hals (med minijack og det hele) mens han kæmper imod at kaste op. det hele ender med at han som en sabelsluger hiver hele det meterlange kabel ud af sin mund. På det tidspunkt bliver jeg klar over at jeg næppe kommer til at kede mig det næste års tid. (til dem af jer, der har allergi over for historie fortalt i nutid, beklager jeg meget, men ting lyder altså mere sensationelle på den måde)

Studiet:
Jeg har kun ekstremt fede kurser, som jeg glæder mig til hver dag. Jeg lærer kort fortalt matematik, om signaler og systemer (en slags lydfysik), 2 forskellige programeringssprog (max/msp og lisp), om navigering af 50+ år gammelt lydgenererings udstyr, samt diverse inspirations foredrag. Det er mega coll burger.
Jeg er overrasket over at jeg rent faktisk er med hele vejen, især matematik og programering (ja, jeg kan åbenbart ikke løbe fra min fædrende arv) er jeg enorm god til. Faktisk er det eneste problem ved min skole at jeg ikke rigtig har tid eller energi til at lave alt det jeg gerne vil ved siden af. Jeg er nemlig sprængfyldt af projekter, jeg gerne vil i gang med. Jeg skal nok lægge lydeksempler ud så snart jeg har noget klart.

Vejret:
Vejret er fantastisk ringe hernede. De sidste to uger har det regnet masivt, og nu er det fandeme også blevet koldt.

Jeg håber i øvrigt at alle har det godt derhjemme (/derude).

Nikolaj

søndag den 12. september 2010

jeg har hørt det er så moderne at blokke...

... Så det vil jeg da også! Jeg ankom til Haag for nu små tre uger siden, efter en mild sagt ringe nats søvn i "euro city night line" toget. Så de første dage brugte jeg på at restituere. Da det var gjort fik jeg brev fra SU-styrelsen om at jeg godt kunne kaste en hvid pind efter den SU, som de ellers højt og helligt havde lovet mig. Nå... tænkte jeg så, mens panikken begyndte at indfinde sig, hvad gør man så. Hvis nogen af jer kommer i samme situation har jeg lavet en liste:

1. Man ringer ind til SU-styrelsen og brokker sig (forvent at komme til at høre temmelig meget ventemusik. De har kun tre numre af cirka 1 minuts varighed, som er genereret af en dårlig MIDI-synthesizer, som man så når at høre 10 gange hver i løbet ef en halv times ventetid )

2. Får man ikke noget ud af det  (det gør du ikke) begynder man at søge legater (mange) (forvent ingenting)

3. Da man heller ikke får noget ud af det. Prøver man at ringe til sin studievejleder i Danmark, som vil fortælle dig at dit kursus-studie på ingen måde kan betragtes som et udvekslingsår fra konservatoriet.

4. Almindelig panik

5. Så søger man job, og finder ud af at det er pænt svært at finde et aftenarbejde, når man ingen kvalifikationer har, ikke snakker et ord Hollandsk, og ikke ved hvor man skal lede.

6. Til sidst finder man ud af at spørge sin Uddannelsesleder, om det er muligt at skifte studieretning, fordi man lige har fået en ubærlig trang til at starte på bacheloren i stedet. (Det vil lykkedes, så du kan lige så godt springe punkt 1 - 5 over)

Jeg er altså nu officielt bachelorstuderende og har potentielt fire års uddannelse foran mig (uha, uha). Så nu regner jeg med at det med Su-styrelsen er rent papirarbejde.

Mens alt dette er sket har jeg også været på intens boligjagt, hvilket er dybt uinteressant, efter som det nu har vist sig at min brors hus (hvor jeg bor nu) bliver stående hvor det er indtil slutningen af januar. Det vil sige at det ser ud til at jeg har fået et helt lille rækkehus for mig selv (da mine tre "flatmates" bor i henholdsvis Amsterdam, Rottedam og Rotterdam) indtil da. Der er hul i taget og plastikgulv, men det må man leve med når man har en husleje på 50 €.

Nå ja: Så er jeg jo også startet i skole. Og det er kodyl fedt! Jeg nyder virkelig vær eneste time. Nu har jeg ganske vist ikke helt haft mit rigtige skema endnu (da jeg har skiftet uddannelse), men jeg tror ikke det kan undgå at blive fedt. Næste uge skal jeg til First Year Festival (FYF), som er sådan noget lær-dine-medstuderende-at-kende-på-tværs-af-linjerne halløj, hvor jeg får lejlighed til at optjene mine første to ECs point (det syntes jeg er totalt spændene og universitets-agtigt). Der er også sket en masse andet og jeg har mødt en masse mennesker. Men dem må i høre om en anden gang.