Lige så glad jeg stadig er for mit studie, lige så dødsens træt er jeg også af politikere der ikke opfører sig ordentligt. Hernede har der lige været en større politisk omvæltning, hvilket har bragt den åbenbart karismatiske politikker Gert Wilders frem som leder af regeringens vigtigste støtteparti. Det er min overbevisning at han sammen med Pia Kjærsgaard og Beelzebul selv, danner en ondskabens trekant. Folk taler om at de nu har fået "den danske model", hvilket til syne ladende er en model, hvor tidligere næsten fornuftige borgerlige partier, nu åbenlyst bukker og skraber for en flok højreekstremistiske, racistiske psykopater. Jeg har måtte undskylde mange gange og er ikke bestemt stolt af mit fædreland, da slet ikke efter den seneste ændring af familiesammenføringsloven, samt den fuldstændig vandvittige tone imod indvandrere, som åbenbart er blevet fuldstændig acceptabel nu.
Den højredrejning der sker i hele Europa lige nu, skræmmer mig og fylder mit hovede for tiden, jeg tænker meget på hvordan man gennem kunsten, i det mindste kan ændre tonen, eller opfattelsen af forskellige kulture. Men jeg har meget at lære først.
De projekter jeg er i gang med lige nu har nemlig ikke meget med politik at gøre, men er snarere etuder ud i hvordan man kan overføre jazzens væsen til elektronisk musik. Det er heller ikke let... Men det motiverer mig til at studere som en sindsyg, og det er da altid noget.
Men egentlig har jeg det jo godt, skønt jeg er plaget af novembers regngrå trykken, og en nagende hjemve. Jeg har lige haft besøg af min ven Erik, og vi havde en herlig uge hernede, denne weekend kommer Jens, Malene og Ida på besøg og om 2 uger får jeg besøg af Niels, så i bund og grund er jeg en heldig kartoffel.
Kærlig hilsen
Nikolaj
tirsdag den 9. november 2010
lørdag den 9. oktober 2010
10 10 10
dags dato skriver vi den 10. oktober 2010, og hvis nogen i denne verden skulle tænke "og hvad så..." vil jeg bare gerne gøre opmærksom på hvorfor dette er en legendarisk dato, som vi alle vil fortælle vores børn og børnebørn om i en fjern fremtid. Jeg tror trygt jeg kan sige at selv ikke 1. januar 2001 kan bide skeer med denne dato, som generationer før os kun har kunnet drømme om. Men hvad gør den 10.10.10 så speciel: De fleste har nok bemærket de tre ens tal i datoen. Der er i sig selv en ekstrem sjældenhed, skønt det kan virke trivielt i disse tider hvor det sker årligt. Hvad der gør denne dato helt speciel er altså ikke dette ej heller den iboende skønhed i tallet 10, som danner basis, for det verdensomspændende 10-tals-system, men tværtimod at det også kan betragtes som et binært tal. Lad os først betragte hele tallet 101010 som et binært tal... : Ja, du læste rigtigt, det er det vi i titals systemet kalder 42, og netop dette er for Douglas Adams læsere, nok bedre kendt som "svaret på alting" (spejler vi for øvrigt denne dato til 010101 kan det binært læses som 21, eller 42/2).
"Det er da for vildt" tænker du nok nu, men det bliver vildere, for hvis vi betragter tallet 10 (i titals systemet) kan det oversætte til 10 10 i det binære talsystem. Vil vi skrive dags dato binært, vil vi således skrive
10 10 10 10 10 10
skulle dette skrives binnært ville det således blive
10 10 10 10 10 10 10 10 10 10 10 10
og dette mønster kan fortsættes i en uendelighed...
Dette er altså intet mindre end en fraktal dato, kigger vi på enkel detalje af datoen, vil vi opdage at denne detalje bære rammen for, uendelige gentagelser af datoen selv.
Jeg har selv grædt glædens tåre lige siden jeg opdagede dette vidunderlige sammentræf, og vil gøre det helt til det sidste sekund af denne dag, hvor guder vil vandre på jorden.
"Hvad skal man så foretage sig på en dag som idag" spørger du sikkert nu. Jeg har ikke svaret, men jeg kan fortælle hvad jeg har tænkt mig at gøre. Her i landet bærer tallet 10 ordet "tin", og jeg har ikke kunne se anden udvej for denne smukke søndag d. tin.tin.tin end at spændere den på at se gamle afsnit af vores allesammens Tintin.
Håber alle får en smuk 10.10.10.
Kærlig hilsen
Nikolaj
"Det er da for vildt" tænker du nok nu, men det bliver vildere, for hvis vi betragter tallet 10 (i titals systemet) kan det oversætte til 10 10 i det binære talsystem. Vil vi skrive dags dato binært, vil vi således skrive
10 10 10 10 10 10
skulle dette skrives binnært ville det således blive
10 10 10 10 10 10 10 10 10 10 10 10
og dette mønster kan fortsættes i en uendelighed...
Dette er altså intet mindre end en fraktal dato, kigger vi på enkel detalje af datoen, vil vi opdage at denne detalje bære rammen for, uendelige gentagelser af datoen selv.
Jeg har selv grædt glædens tåre lige siden jeg opdagede dette vidunderlige sammentræf, og vil gøre det helt til det sidste sekund af denne dag, hvor guder vil vandre på jorden.
"Hvad skal man så foretage sig på en dag som idag" spørger du sikkert nu. Jeg har ikke svaret, men jeg kan fortælle hvad jeg har tænkt mig at gøre. Her i landet bærer tallet 10 ordet "tin", og jeg har ikke kunne se anden udvej for denne smukke søndag d. tin.tin.tin end at spændere den på at se gamle afsnit af vores allesammens Tintin.
Håber alle får en smuk 10.10.10.
Kærlig hilsen
Nikolaj
mandag den 27. september 2010
nyt under skyerne
Jeg tænker at det er på plads med atter et kapitel af min gribende blog. Dette kapitel er delt op i tre kapitler: mennesker, studiet og vejret. Nogle af emnerne vil muligvis overlappe.
Mennesker:
Jeg er startet i en klasses med 8 andre ekstremt pasionerede (nørdede) drenge, som er vidt forskellige af baggrund, men har det til fælles at de syntes at det fedeste i verden er at snakke om filtre, vst-instrumenter og synthezeisere, samt lave jokes i forskellige programeringsprog. Vi har i vores klasse to grafiske designer, en tecknofreak, en mattematiker, en Islandsk popstjerne (ja han har spist burgere med Björk) og to meget mondæne tidligere punkere. Og pudsigt nok føler jeg mig fantastisk godt hjemme i denne brogede flok. Jeg er blevet ham musikeren, der rent faktisk ved noget om musik, og akustiske instrumenter. Det syntes de andre er meget eksotisk.
Den bedste oplevelse jeg har haft ind til nu er stadig en legendarisk performance på en open-stage aften på vores intro tur, hvor Karl ( den Islandske popstjerne) laver feedbacklyde med en mikrofon inde i munden, som jeg sider og lægger efekter på, mens jeg smadre en plastikkop med en fil. Dette er lydsiden til en emininent performance udført af Theo (matematikeren) Der sidder på en stol iført hovedtelefoner, hvorfra ledningen, af Jillis (eks punkeren), bliver ført gradvist længer og længere ned i sin egen hals (med minijack og det hele) mens han kæmper imod at kaste op. det hele ender med at han som en sabelsluger hiver hele det meterlange kabel ud af sin mund. På det tidspunkt bliver jeg klar over at jeg næppe kommer til at kede mig det næste års tid. (til dem af jer, der har allergi over for historie fortalt i nutid, beklager jeg meget, men ting lyder altså mere sensationelle på den måde)
Studiet:
Jeg har kun ekstremt fede kurser, som jeg glæder mig til hver dag. Jeg lærer kort fortalt matematik, om signaler og systemer (en slags lydfysik), 2 forskellige programeringssprog (max/msp og lisp), om navigering af 50+ år gammelt lydgenererings udstyr, samt diverse inspirations foredrag. Det er mega coll burger.
Jeg er overrasket over at jeg rent faktisk er med hele vejen, især matematik og programering (ja, jeg kan åbenbart ikke løbe fra min fædrende arv) er jeg enorm god til. Faktisk er det eneste problem ved min skole at jeg ikke rigtig har tid eller energi til at lave alt det jeg gerne vil ved siden af. Jeg er nemlig sprængfyldt af projekter, jeg gerne vil i gang med. Jeg skal nok lægge lydeksempler ud så snart jeg har noget klart.
Vejret:
Vejret er fantastisk ringe hernede. De sidste to uger har det regnet masivt, og nu er det fandeme også blevet koldt.
Jeg håber i øvrigt at alle har det godt derhjemme (/derude).
Nikolaj
Mennesker:
Jeg er startet i en klasses med 8 andre ekstremt pasionerede (nørdede) drenge, som er vidt forskellige af baggrund, men har det til fælles at de syntes at det fedeste i verden er at snakke om filtre, vst-instrumenter og synthezeisere, samt lave jokes i forskellige programeringsprog. Vi har i vores klasse to grafiske designer, en tecknofreak, en mattematiker, en Islandsk popstjerne (ja han har spist burgere med Björk) og to meget mondæne tidligere punkere. Og pudsigt nok føler jeg mig fantastisk godt hjemme i denne brogede flok. Jeg er blevet ham musikeren, der rent faktisk ved noget om musik, og akustiske instrumenter. Det syntes de andre er meget eksotisk.
Den bedste oplevelse jeg har haft ind til nu er stadig en legendarisk performance på en open-stage aften på vores intro tur, hvor Karl ( den Islandske popstjerne) laver feedbacklyde med en mikrofon inde i munden, som jeg sider og lægger efekter på, mens jeg smadre en plastikkop med en fil. Dette er lydsiden til en emininent performance udført af Theo (matematikeren) Der sidder på en stol iført hovedtelefoner, hvorfra ledningen, af Jillis (eks punkeren), bliver ført gradvist længer og længere ned i sin egen hals (med minijack og det hele) mens han kæmper imod at kaste op. det hele ender med at han som en sabelsluger hiver hele det meterlange kabel ud af sin mund. På det tidspunkt bliver jeg klar over at jeg næppe kommer til at kede mig det næste års tid. (til dem af jer, der har allergi over for historie fortalt i nutid, beklager jeg meget, men ting lyder altså mere sensationelle på den måde)
Studiet:
Jeg har kun ekstremt fede kurser, som jeg glæder mig til hver dag. Jeg lærer kort fortalt matematik, om signaler og systemer (en slags lydfysik), 2 forskellige programeringssprog (max/msp og lisp), om navigering af 50+ år gammelt lydgenererings udstyr, samt diverse inspirations foredrag. Det er mega coll burger.
Jeg er overrasket over at jeg rent faktisk er med hele vejen, især matematik og programering (ja, jeg kan åbenbart ikke løbe fra min fædrende arv) er jeg enorm god til. Faktisk er det eneste problem ved min skole at jeg ikke rigtig har tid eller energi til at lave alt det jeg gerne vil ved siden af. Jeg er nemlig sprængfyldt af projekter, jeg gerne vil i gang med. Jeg skal nok lægge lydeksempler ud så snart jeg har noget klart.
Vejret:
Vejret er fantastisk ringe hernede. De sidste to uger har det regnet masivt, og nu er det fandeme også blevet koldt.
Jeg håber i øvrigt at alle har det godt derhjemme (/derude).
Nikolaj
søndag den 12. september 2010
jeg har hørt det er så moderne at blokke...
... Så det vil jeg da også! Jeg ankom til Haag for nu små tre uger siden, efter en mild sagt ringe nats søvn i "euro city night line" toget. Så de første dage brugte jeg på at restituere. Da det var gjort fik jeg brev fra SU-styrelsen om at jeg godt kunne kaste en hvid pind efter den SU, som de ellers højt og helligt havde lovet mig. Nå... tænkte jeg så, mens panikken begyndte at indfinde sig, hvad gør man så. Hvis nogen af jer kommer i samme situation har jeg lavet en liste:
1. Man ringer ind til SU-styrelsen og brokker sig (forvent at komme til at høre temmelig meget ventemusik. De har kun tre numre af cirka 1 minuts varighed, som er genereret af en dårlig MIDI-synthesizer, som man så når at høre 10 gange hver i løbet ef en halv times ventetid )
2. Får man ikke noget ud af det (det gør du ikke) begynder man at søge legater (mange) (forvent ingenting)
3. Da man heller ikke får noget ud af det. Prøver man at ringe til sin studievejleder i Danmark, som vil fortælle dig at dit kursus-studie på ingen måde kan betragtes som et udvekslingsår fra konservatoriet.
4. Almindelig panik
5. Så søger man job, og finder ud af at det er pænt svært at finde et aftenarbejde, når man ingen kvalifikationer har, ikke snakker et ord Hollandsk, og ikke ved hvor man skal lede.
6. Til sidst finder man ud af at spørge sin Uddannelsesleder, om det er muligt at skifte studieretning, fordi man lige har fået en ubærlig trang til at starte på bacheloren i stedet. (Det vil lykkedes, så du kan lige så godt springe punkt 1 - 5 over)
Jeg er altså nu officielt bachelorstuderende og har potentielt fire års uddannelse foran mig (uha, uha). Så nu regner jeg med at det med Su-styrelsen er rent papirarbejde.
Mens alt dette er sket har jeg også været på intens boligjagt, hvilket er dybt uinteressant, efter som det nu har vist sig at min brors hus (hvor jeg bor nu) bliver stående hvor det er indtil slutningen af januar. Det vil sige at det ser ud til at jeg har fået et helt lille rækkehus for mig selv (da mine tre "flatmates" bor i henholdsvis Amsterdam, Rottedam og Rotterdam) indtil da. Der er hul i taget og plastikgulv, men det må man leve med når man har en husleje på 50 €.
Nå ja: Så er jeg jo også startet i skole. Og det er kodyl fedt! Jeg nyder virkelig vær eneste time. Nu har jeg ganske vist ikke helt haft mit rigtige skema endnu (da jeg har skiftet uddannelse), men jeg tror ikke det kan undgå at blive fedt. Næste uge skal jeg til First Year Festival (FYF), som er sådan noget lær-dine-medstuderende-at-kende-på-tværs-af-linjerne halløj, hvor jeg får lejlighed til at optjene mine første to ECs point (det syntes jeg er totalt spændene og universitets-agtigt). Der er også sket en masse andet og jeg har mødt en masse mennesker. Men dem må i høre om en anden gang.
1. Man ringer ind til SU-styrelsen og brokker sig (forvent at komme til at høre temmelig meget ventemusik. De har kun tre numre af cirka 1 minuts varighed, som er genereret af en dårlig MIDI-synthesizer, som man så når at høre 10 gange hver i løbet ef en halv times ventetid )
2. Får man ikke noget ud af det (det gør du ikke) begynder man at søge legater (mange) (forvent ingenting)
3. Da man heller ikke får noget ud af det. Prøver man at ringe til sin studievejleder i Danmark, som vil fortælle dig at dit kursus-studie på ingen måde kan betragtes som et udvekslingsår fra konservatoriet.
4. Almindelig panik
5. Så søger man job, og finder ud af at det er pænt svært at finde et aftenarbejde, når man ingen kvalifikationer har, ikke snakker et ord Hollandsk, og ikke ved hvor man skal lede.
6. Til sidst finder man ud af at spørge sin Uddannelsesleder, om det er muligt at skifte studieretning, fordi man lige har fået en ubærlig trang til at starte på bacheloren i stedet. (Det vil lykkedes, så du kan lige så godt springe punkt 1 - 5 over)
Jeg er altså nu officielt bachelorstuderende og har potentielt fire års uddannelse foran mig (uha, uha). Så nu regner jeg med at det med Su-styrelsen er rent papirarbejde.
Mens alt dette er sket har jeg også været på intens boligjagt, hvilket er dybt uinteressant, efter som det nu har vist sig at min brors hus (hvor jeg bor nu) bliver stående hvor det er indtil slutningen af januar. Det vil sige at det ser ud til at jeg har fået et helt lille rækkehus for mig selv (da mine tre "flatmates" bor i henholdsvis Amsterdam, Rottedam og Rotterdam) indtil da. Der er hul i taget og plastikgulv, men det må man leve med når man har en husleje på 50 €.
Nå ja: Så er jeg jo også startet i skole. Og det er kodyl fedt! Jeg nyder virkelig vær eneste time. Nu har jeg ganske vist ikke helt haft mit rigtige skema endnu (da jeg har skiftet uddannelse), men jeg tror ikke det kan undgå at blive fedt. Næste uge skal jeg til First Year Festival (FYF), som er sådan noget lær-dine-medstuderende-at-kende-på-tværs-af-linjerne halløj, hvor jeg får lejlighed til at optjene mine første to ECs point (det syntes jeg er totalt spændene og universitets-agtigt). Der er også sket en masse andet og jeg har mødt en masse mennesker. Men dem må i høre om en anden gang.
Abonner på:
Opslag (Atom)