mandag den 27. september 2010

nyt under skyerne

Jeg tænker at det er på plads med atter et kapitel af min gribende blog. Dette kapitel er delt op i tre kapitler: mennesker, studiet og vejret. Nogle af emnerne vil muligvis overlappe.

Mennesker:
Jeg er startet i en klasses med 8 andre ekstremt pasionerede (nørdede) drenge, som er vidt forskellige af baggrund, men har det til fælles at de syntes at det fedeste i verden er at snakke om filtre, vst-instrumenter og synthezeisere, samt lave jokes i forskellige programeringsprog. Vi har i vores klasse to grafiske designer, en tecknofreak, en mattematiker, en Islandsk popstjerne (ja han har spist burgere med Björk) og to meget mondæne tidligere punkere. Og pudsigt nok føler jeg mig fantastisk godt  hjemme i denne brogede flok. Jeg er blevet ham musikeren, der rent faktisk ved noget om musik, og akustiske instrumenter. Det syntes de andre er meget eksotisk.
Den bedste oplevelse jeg har haft ind til nu er stadig en legendarisk performance på en open-stage aften på vores intro tur, hvor Karl ( den Islandske popstjerne) laver feedbacklyde med en mikrofon inde i munden, som jeg sider og lægger efekter på, mens jeg smadre en plastikkop med en fil. Dette er lydsiden til en emininent performance udført af Theo (matematikeren) Der sidder på en stol iført hovedtelefoner, hvorfra ledningen, af Jillis (eks punkeren), bliver ført gradvist længer og længere ned i sin egen hals (med minijack og det hele) mens han kæmper imod at kaste op. det hele ender med at han som en sabelsluger hiver hele det meterlange kabel ud af sin mund. På det tidspunkt bliver jeg klar over at jeg næppe kommer til at kede mig det næste års tid. (til dem af jer, der har allergi over for historie fortalt i nutid, beklager jeg meget, men ting lyder altså mere sensationelle på den måde)

Studiet:
Jeg har kun ekstremt fede kurser, som jeg glæder mig til hver dag. Jeg lærer kort fortalt matematik, om signaler og systemer (en slags lydfysik), 2 forskellige programeringssprog (max/msp og lisp), om navigering af 50+ år gammelt lydgenererings udstyr, samt diverse inspirations foredrag. Det er mega coll burger.
Jeg er overrasket over at jeg rent faktisk er med hele vejen, især matematik og programering (ja, jeg kan åbenbart ikke løbe fra min fædrende arv) er jeg enorm god til. Faktisk er det eneste problem ved min skole at jeg ikke rigtig har tid eller energi til at lave alt det jeg gerne vil ved siden af. Jeg er nemlig sprængfyldt af projekter, jeg gerne vil i gang med. Jeg skal nok lægge lydeksempler ud så snart jeg har noget klart.

Vejret:
Vejret er fantastisk ringe hernede. De sidste to uger har det regnet masivt, og nu er det fandeme også blevet koldt.

Jeg håber i øvrigt at alle har det godt derhjemme (/derude).

Nikolaj

2 kommentarer:

  1. @Vejret. Mirko har smidt wokken ud, så du må finde et nyt drypfang til komfuret.

    SvarSlet
  2. hej nikolaj. Dejligt at høre om dig :) Håber snart vi ses i holland eller Haag.
    Knus og kram fra Amalie

    SvarSlet