lørdag den 9. oktober 2010

10 10 10

dags dato skriver vi den 10. oktober 2010, og hvis nogen i denne verden skulle tænke "og hvad så..." vil jeg bare gerne gøre opmærksom på hvorfor dette er en legendarisk dato, som vi alle vil fortælle vores børn og børnebørn om i en fjern fremtid. Jeg tror trygt jeg kan sige at selv ikke 1. januar 2001 kan bide skeer med denne dato, som generationer før os kun har kunnet drømme om. Men hvad gør den 10.10.10 så speciel: De fleste har nok bemærket de tre ens tal i datoen. Der er i sig selv en ekstrem sjældenhed, skønt det kan virke trivielt i disse tider hvor det sker årligt. Hvad der gør denne dato helt speciel er altså ikke dette ej heller den iboende skønhed i tallet 10, som danner basis, for det verdensomspændende 10-tals-system, men tværtimod at det også kan betragtes som et binært tal. Lad os først betragte hele tallet 101010 som et binært tal... : Ja, du læste rigtigt, det er det vi i titals systemet kalder 42, og netop dette er for Douglas Adams læsere, nok bedre kendt som "svaret på alting" (spejler vi for øvrigt denne dato til 010101 kan det binært læses som 21, eller 42/2).
"Det er da for vildt" tænker du nok nu, men det bliver vildere, for hvis vi betragter tallet 10 (i titals systemet) kan det oversætte til 10 10 i det binære talsystem. Vil vi skrive dags dato binært, vil vi således skrive
10 10 10 10 10 10
skulle dette skrives binnært ville det således blive
10 10 10 10 10 10 10 10 10 10 10 10
og dette mønster kan  fortsættes i en uendelighed...
Dette er altså intet mindre end en fraktal dato, kigger vi på enkel detalje af datoen, vil vi opdage at denne detalje bære rammen for, uendelige gentagelser af datoen selv.
Jeg har selv grædt glædens tåre lige siden jeg opdagede dette vidunderlige sammentræf, og vil gøre det helt til det sidste sekund af denne dag, hvor guder vil vandre på jorden.

"Hvad skal man så foretage sig på en dag som idag" spørger du sikkert nu. Jeg har ikke svaret, men jeg kan fortælle hvad jeg har tænkt mig at gøre. Her i landet bærer tallet 10 ordet "tin", og jeg har ikke kunne se anden udvej for denne smukke søndag d. tin.tin.tin end at spændere den på at se gamle afsnit af vores allesammens Tintin.

Håber alle får en smuk 10.10.10.

Kærlig hilsen
Nikolaj

7 kommentarer:

  1. Din konklusion på dagen er mindst lige så god som resten af indlæget, der også er fedt!! :D

    SvarSlet
  2. Coolio. Det er et velskrevet indlæg!

    SvarSlet
  3. Tak du har redet min dag. Jeg gik og var Lundeborg over at jeg havde glemt at fejre 10.10.10 kl 10:10:10. Men nu er jeg glad igen

    SvarSlet
  4. Så skal vi bare vide hvordan det er at være Lundeborg. Har det at gøre med at være "trist og have sorg i sinde" (http://festklaveret.dk/da/tekst/56/er+du+trist+og+har+du+sorg+i+sinde.html)?

    SvarSlet
  5. Hej Nikolaj. Først og fremmest et fantastisk indlæg, som jeg har tænkt en del over de sidste par dage. Gjorde mig i godt humør. Dog kom jeg frem til, at du har lavet en fejludregning med Douglas Adams henvisningen. Den binære udgave af 'svaret på alting' er desværre ikke 101010, men derimod 110110. Det afsløres jo at spørgsmålet er 'hvad er 6x9', som er 54 i vores gammeldags 10-talssystem, 42 i det åbenbart mere universelt brugte 13-talssystem, og altså 110110 binært. Det er ikke en lige så smuk dato, men jeg har da tænkt at fejre første november herovre hvor datoerne jo er vendt på hovedet, med at hylde meningen med livet. Sprit. Håber ikke det er en hverdag...

    SvarSlet
  6. Min kære Frederik, som altid kniv skarp. Jeg må tilstå at jeg havde glemt detaljen med 13-tals systemet. Satan og humbug. Jeg er dog glad for at du ventede et par dage med denne kommentar, så jeg ikke fik ødelagt min eufori på dagen.

    SvarSlet
  7. 101010 bunært = 1x32 + 0x16 + 1x8 + 0x4 + 1x2 + 0x1 = 42, det kan ikke være anderledes!

    SvarSlet